fbpx

Længere nede skriver jeg lidt mere om Ashtatara, men først min historie.

Ashtatara og Hvide Ørn. Mine nye guider.

Stille og roligt, som mit klarsyn udvikler sig, får jeg lettere ved at opfange de små signaler, som viser sig i hverdagen. Jeg har noget tid haft på fornemmelsen at jeg har fået to nye guider. Den ene er Hvide Ørn og ham var jeg sikker på. Den anden troede jeg i første omgang var Ærkeenglen Metatron. Men det var det ikke, fik jeg at vide af min mester Marianne Lane. Hun kunne ikke sigen hvem. Det var min egen opgave. Men jeg fik at vide, at det var en feminin energi.

For nogle år siden (fire, måske endda fem) læste jeg bogen "The Secret", som kort fortalt handler om at du kan manifestere dine ønsker. Få ting til at ske. Blot ved at sende ønsket ud til universet. Det var før jeg for alvor begyndte min spirituelle rejse og udvikling, som startede i februar 2015. Jeg prøvede selvfølgelig nogle ting af, men uden den store succes. "Nå", tænkte jeg. "så må jeg hellere finde på noget, som egentlig ville være meget simpelt for universet at sende". Så jeg sendte et ønske af sted om at modtage en fjer. En sort fjer med en hvid prik i toppen. Det må da kunne lade sig gøre. Jeg ville oven i købet være godt tilfreds med et billede af sådan en fjer. Eller en sort fjer med en fugleklat på. Det må da være til at skaffe for universet?